Send idéen videre

Send idéen videre – eller “brainsketching” – er en form for brainstorm hvor man tegner. Man tegner sin idé og sender den videre, så en anden kan tilføje deres udtryk på samme idé. Det vil sige, at man efter tur skiftes til at tegne videre på en idé.

HVORDAN:

1: Det kræver som udgangspunkt at du er i en gruppe, for at du kan sende din tegning videre.

2: Den idé der skal tegnes præsenteres til gruppen – det kan være mere eller mindre konkret alt afhængig af, hvor langt I er nået I jeres projektforløb. Metoden kan naturligvis også bruges som en kreativ leg eller øvelse uafhængigt af et projektforløb.

3: Du finder papir og blyant, og begynder at tegne. Efter 1 til 2 minutter sendes tegningerne videre til sidemanden, som tegner videre – og du modtager en tegning fra din sidemand.

4: Dette fortsætter til alle tegninger har været hele vejen rundt. Processen gentages sålænge der er gang i inspirationen, ofte 20-45 minutter.

5: Når tegningerne er færdige samles der op i fællesskab, hvor du fortæller om dit bidrag til de forskellige tegninger/ideer. Hvad lærte du? Kom der nye idéer?