Brugerrejse

Ligesom en persona og rollespil, er en brugerrejse et godt værktøj til at kortlægge, hvordan din bruger og kunde kan, eller skal agere i forhold til dit produkt eller service. Du følger brugeren fra de møder dit produkt, til de er færdige med at bruge det – og evt. skal mindes om at bruge produktet igen.

HVORDAN:

1. Find et stort stykke papir (A3) og noget at skrive med.

2. Svar på disse spørgsmål:
– Hvor møder man først dit produkt? en reklame, høre om det fra en ven eller andet?
– Hvor køber man produktet? På nettet, i en butik…
– Hvornår bruger man produktet?
– Når man er færdig med at bruge produktet, hvad gør man så af det?

3. Tegn en serie af billeder der viser hvordan din bruger følger produktet fra start til slut. Hvordan de får fat i det, hvordan de bruger det og hvad de gør når de er færdige med at bruge det.

4. Vis din brugerrejse til de andre i klassen og tal om den.